Pato Siebenhaar, Goldie 6is og lokal_freshboi
Unge urbane stemmer eller DIY i dansk hip hop?
Denne aften tager vi fat i vækstlaget og de unge stemmer, der udtrykker sig gennem hip hop-musik. Mere specifikt fokuserer vi på den urbane genre, som er under udvikling, er dyrket af mange unge, tæller DIY-kunstnere og er svær at definere. Den er beslægtet med genrer som rap, hip-hop og trap og trækker tråde tilbage til 90’ernes rap fra blokken, med lyrik om hårde kår og opvæksten i byens udsatte områder.
Flere kunstnere inden for den urbane genre er selvgjorte og har udbredt deres musik direkte til publikum, men hvordan er det egentlig anderledes end den DIY-kultur, der har præget den danske rap-scene i flere årtier? Til det spørgsmål har vi inviteret den danske rapper Goldie 6is, som i høj grad er DIY-kunstner og på vej frem. Vi har også inviteret hendes manager Pato Siebenhaar, som gennem tiden har samlet kunstnere som Kidd, Topgunn, Klumben, Raske Penge og Specktors til en snak om unge urbane stemmer i dansk musik i dag. Derudover gæster rapperen lokal_freshboi, som i civil er tidligere RoFH-elev August Brandt Juul, scenen.
Aftenen bliver delt mellem performances og samtale om de dilemmaer, der følger genren og det at komme frem som dansk rapper i dag.
Programmet er skabt i anledning af Golden Days Festival 2020 i samarbejde med Roskilde Festival og er en del af de fire RoFH x RF Talks, vi årligt afholder på Roskilde Festival Højskole.
Tid: 16. september 2020 kl. 19.00-21.00
Sted: Basgangen 20, 4000 Roskilde
Ingen billetter
Grundet coronavirus beskytter vi vores elever så meget som muligt mod smitte og dermed også mod en potentiel nedlukning midlertidig nedlukning af skolen. Derfor kan vi ikke sælge billetter til RoFH Talks i øjeblikket. Vi glæder os til igen at kunne invitere indenfor til spændende talks, koncerter og performances på Roskilde Festival Højskole.