Havtorn
Kom til koncert med et fremadstormende dansk band på Roskilde Festival Højskole.
Havtorn har allerede markeret sig med koncerter på spillesteder som Ideal Bar, Byhaven og Klaverfabrikken – og med airplay på P6. Nu er de klar til at tage næste skridt og møde publikum uden for København.
Deres musik kredser om de store følelser i overgangen fra ung til voksen – ærligt, nærværende og med en energi, der smitter. Med deres debut-EP “Det er som om vi ændrer os” og et kommende album på vej, er de et band i rivende udvikling.
Glæd dig til en intens liveoplevelse i Orange med et band, der både kan fylde rummet og skabe øjeblikke, man har lyst til at blive i lidt længere.
Læs mere om hovedfag i Musik på Roskilde Festival Højskole