RoFH Talk: Mikkel Frantzen om Klodens fald
Klodens fald. Et foredrag om klimakrisen, hvad vi kan gøre ved den og hvad den gør ved os. Undervejs vil Mikkel Frantzen bl.a. komme ind på den eskalerende mængde affald overalt på planeten, på bunden af verdenshavene, i atmosfæren og i vores kroppe. Han vil også snakke om de materielle tab, som klimakrisen medfører, og om hvordan klimasorg er en helt igennem ’naturlig’ reaktion på disse tab.
Mikkel Krause Frantzen (f. 1983) er postdoc ved Københavns Universitet, litteraturanmelder på Politiken og forfatter til bøgerne Going Nowhere, Slow fra 2019 og Klodens Fald – Æstetiske og økologiske perspektiver på plastik, olie og andre hyperabjekter fra 2021.
Tid: 31. august 2022 kl. 19-20.30.
Sted: Basgangen 20, 4000 Roskilde