Lyt til filmen: Foredrag med lyddesigner Peter Albrechtsen
Vi lægger måske ikke altid mærke til lyden, når vi ser en film. Men prøv at forestille dig en horrorfilm uden de lyde, der får os til at holde vejret – eller en dokumentarfilm uden det lydunivers, der bringer os tættere på de mennesker og steder, vi ser på skærmen.
Peter Albrechtsen er en af Danmarks mest anerkendte lyddesignere og har arbejdet på en lang række danske og internationale spillefilm, dokumentarfilm og serier. Hans filmografi tæller blandt andet de danske spillefilm ‘Fuld af kærlighed’, ‘Du som er i himlen’ og ‘Underverden’ samt internationale produktioner som Lee Cronin’s ‘The Mummy’, den Oscar-nominerede dokumentarfilm ‘The Cave’ og den Oscar-vindende Netflix-kortfilm ‘All the Empty Rooms’.
Til denne Orange Onsdag inviterer Peter Albrechtsen os med ind i filmens ofte usynlige – eller måske snarere uhørte – univers. Hør om arbejdet med at skabe lyd, stemning og fortælling, og om hvordan det, vi hører, kan være med til at forme det, vi føler og oplever, når lyset slukkes i biografen.
Kig også nærmere på højskolens valgfag Film.
Hvad er Orange Onsdage?
Velkommen til Orange Onsdag, højskolens offentlige arrangementer. Hver onsdag kl. 19:30 inviterer vi indenfor til spændende talks, debatter, foredrag og koncerter med indsigt og udsyn – altid ledsaget af højskolestemning i form af fællessang, kaffe og kage. Se alle Orange Onsdage.