Ring mig opFå en rundvisningBestil brochureTilmeld dig langt kursusTilmeld dig korte kurser

Moussa Mchangama: Diversitet og inklusion i kunsten og kulturen

Repræsentation, mangfoldighed, diversitet, inklusion – kært barn har mange navne. Men hvad dækker de forskellige termer over og hvordan kan kunst- og kulturlivet arbejde med det, der er kernen i det hele: at skabe tryggere, mere omfavnende rum, hvor flere mennesker føler sig set og hører til? Hvorfor er normer og privilegier vigtige at forholde sig til og hvilke forhindringer skal man være opmærksom på, når man vil skabe forandring der skuer fremad i stedet for tilbage?

Kom til RoFH Talk med Moussa Mchangama der er medstifter og seniorrådgiver i In futurum, der arbejder med forandringsprocesser, forretnings- og strategiudvikling og vidensindsamling. Faciliterer forløb for bl.a. Nordisk Kulturfond, Bikubenfonden, Wonderful Copenhagen og Re:arc Institute og rådgiver Det Kgl. Teater, Den Danske Scenekunstskole, DDC, Copenhagen Fashion Week m.fl. Moussa er som rådgiver og meningsdanner en ledende stemme i samtalerne om virksomheders og organisationers rolle i at skabe en mere bæredygtig, retfærdig og inkluderende fremtid. Han bruges som ekspert og kilde af en lang række danske medier på tværs af lyd, skrift og tv og han har erfaring fra en række bestyrelser og advisory boards og er pt. udpeget som medlem af Museumsrådet på Statens Museum for Kunst samt til advisory boards for Bæredygtigt Kulturliv NU og Fundamental Rights Initiative.