Samtale med Emma Holten
Mød Emma Holten på Roskilde Festival Højskole til Orange Onsdag til en samtale om hendes prisvindende bog ‘Underskud’ (2024), om hendes arbejde som økonomisk feminist og om hvordan omsorg kan gentænkes som politisk begreb.
‘Underskud’ er en bog om omsorgens værdi – og om hvorfor vores samfundsøkonomi ikke kan forstås uden at medtænke de relationer og former for arbejde, der holder verden sammen. Bogen er udkommet på en lang række sprog og har modtaget Politiken Litteraturpris, Læsernes Bibliotekspris, Sara Danius-prisen og The Sprout Prize samt været nomineret til Montana Litteraturprisen.
Emma Holten (f. 1991) er en dansk-svensk aktivist, debattør, foredragsholder og ligestillingspolitisk konsulent, der er kendt for sit arbejde med feministiske emner som digitale krænkelser, feministisk økonomi og ligestilling. Hun er cand.mag. i moderne kultur og kulturformidling fra Københavns Universitet og har markeret sig i debatten om køn, seksualitet og grænser, især efter at have været udsat for hævnporno i 2011.
Læs også om sommerkurset Gode Penge.
Hvad er Orange Onsdage?
Velkommen til Orange Onsdag, højskolens offentlige arrangementer. Hver onsdag kl. 19:30 inviterer vi indenfor til spændende talks, debatter, foredrag og koncerter med indsigt og udsyn – altid ledsaget af højskolestemning i form af fællessang, kaffe og kage. Se alle Orange Onsdage.

Portræt af Claudia Vega