Sangaften på Roskilde Festival Højskole
Er der to ting, der hører sammen, så er det højskole og fællessang!
Den blå Højskolesangbog er fast inventar i den orange foredragssal på Roskilde Festival Højskole, og hver dag på højskolen startes med en sang. En gang i mellem slår vi også dørene op og inviterer gæster, naboer og andre nysgerrige inden for til en aften med både sangvært fra højskolen og den dygtige pianist og musiklærer Olivia Axelsen ved flygelet. Der er også rig mulighed for at ønske sin favorit fra Højskolesangbogens rige sangsskat.
Kom indenfor til fællessang på Roskilde Festival Højskole – alle er velkomne.
Bemærk også vores efterårskurser Det syngende rum og Sangskrivning & lyrik, eller læs om vores hovedfagslinje i Musik.
Hvad er Orange Onsdage?
Velkommen til Orange Onsdag, højskolens offentlige arrangementer. Hver onsdag kl. 19:30 inviterer vi indenfor til spændende talks, debatter, foredrag og koncerter med indsigt og udsyn – altid ledsaget af højskolestemning i form af fællessang, kaffe og kage. Se alle Orange Onsdage.
Olivia Axelsen er sanger og pianist med rødder i Roskilde. Hun er fast akkompagnatør i det lokale pop-up-kor KorKor og desuden korleder på Kulturskolen Roskilde og i Musikklasserne på Østervangsskolen. Olivia glæder sig til sammen med Marie Ørbæk at lede deltagerne i Orange Onsdags Sangaftener gennem et udvalg af sange fra højskolesangbog og efterfølgende sangønsker fra salen.
