WILDR
Kom til koncert med WILDR, der vil få Roskilde Festival Højskoles betonsøjler til at vibrere kærligt sammen med publikum. Bandets nyeste single LOVE BEYOND STRENGTH tager nemlig favntag med WILDR’s manifesto om, at det fysiske møde og samvær mennesker imellem – af bandet døbt ‘kærlighedsstorm’ – er vejen til at vride det maksimale ud af livet.
Tid: 2. april 2025, kl. 19.30 (45 min. koncert)
Sted: Roskilde Festival Højskole
Entré: Gratis entré
Den københavnske kvintet, WILDR, er en jagt på livets vitalitet gennem ømhed, højt tempo og en rå desperation, der drager inspiration fra en bred vifte af genrer lige fra hardcore til dream
pop. WILDRs manifest er en følelsesladet og energifyldt lovestorm. Det er budskabet om, at kærligheden kan findes midt i moshpits. WILDR blev dannet i begyndelsen af 2023 af Anders
Hvass og Mathias Smidt ud fra et ønske om at skabe mening og forbindelse mennesker imellem. Trods endnu kun få koncerter under bæltet har WILDR allerede skabt ry for at være en dybt medrivende, bidende intens liveoplevelse.
Thomas Balslev fra Heartbeats udtrykte det således den 8. maj 2023 i forbindelse med WILDRs debutkoncert: “Vi snakker støjrock leveret som et cirkelspark i ansigtet. Er der noget mere vidunderligt?”.
WILDR består af medlemmer fra anerkendte bands som The Entrepreneurs og Jærv, hvilket kun tilføjer til deres imponerende musikalske arv. Derudover er bandets frontpersoner, Anders og Mathias, begge undervisere på højskolen.
Læs mere om musik på Roskilde Festival Højskoles højskoleophold, eller se vores ugekurser i sommerferien.