Ring mig opFå en rundvisningBestil brochureTilmeld dig langt kursusTilmeld dig korte kurser

Keramik

Fra lerjord til kunstnerisk eksperiment

På dette kursus skal vi lave keramik med ler fra lokalområdet. Vi skal ud i naturen, finde lokale materialer og grave efter vores egen ler. Materialerne bearbejder vi derefter og gør klar til brug. Med inspiration fra de nyfundne materialer laver vi små skulpturelle objekter, som vi sidst på ugen brænder i et bål.

På dette efterårskursus får vi indblik i hele processen fra vi graver leret op til vi har et smukt resultat i hænderne. Vi fokuserer på det eksperimenterende og snakker om bæredygtighed i arbejdet med ler.

Da vi skal arbejde eksperimenterende med lertøj og med alternative brændinger, vil vi på dette kursus forme skulpturelle objekter og forholde os åbent til det uforudsigelige, der kan opstå i det eksperimenterende felt.

Fordyb dig med leret og de keramiske processer i kreative højskoleomgivelser.

Keramikundervisningen foregår i vores keramikværksted, og vores ovn står i en af skolens containere i det hyggelige bagområde, hvor der også er bålplads og et større drivhus.