Ring mig opFå en rundvisningBestil brochureTilmeld dig langt kursusTilmeld dig korte kurser

Se lyset


“Der gives ingen sol uden skygge, og man må gøre sig fortrolig med mørket.” Sådan skrev filosoffen Albert Camus midt under 2. verdenskrig. Det kan ellers være fristende at holde sig for øjnene eller kigge væk, når det hele ser lidt sort ud – ude i verden eller i vores egne brogede tilværelser.

Vi lever efter sigende i en krisetid. Eller vi lever i de overvældende mange overlappende krisers tid. Når både verdens klima, økonomi, mentale sundhed, biodiversitet, sammenhængskraft, demokrati etc. står og vakler, kan apati og handlingslammelse synes ganske forståeligt. Men det bliver vi jo hverken klogere af eller, som underviseren på faget Morten Grimstrup vil påstå, bedre til at leve med verdens elendigheder af.

“Da jeg var ung, reddede bøger mig fra fortvivlelse: det overbeviste mig om, at det mest værdifulde vi har, er kultur.” Ligesom filosoffen Simone de Beauvoir, sætter vi vores lid til kulturen; til film, litteratur, musik, podcasts, for at blive klogere på verden og få inspiration til det, som skal være kernen i dette fag: samtaler. Der er aldrig lektier for og man skal bare møde op med et åbent sind og lysten til at tænke og tale med. Til gengæld håber vi, at faget vil sprede ringe i vandet og sætte endnu flere samtaler i gang. Samtaler, der kan kaste nyt lys over de liv, vi nu engang lever på denne forunderlige planet.

Vi børster støvet af nogle gamle filosofiske tekster og kigger lidt forbi både myter og religioner for at se efter, hvordan mennesket til alle tider har forholdt sig til deres plads her i verden. Tro og håb er ikke længere noget, som nødvendigvis kommer dalende ned til os fra oven, men netop derfor bør vi forholde os til, hvad det så betyder at have tro og være håbefuld i denne tid. Tror vi på verden? Har vi håb for menneskeheden?

Hvis Leonard Cohen har ret i, at “der er en revne i alt, det er sådan lyset kommer ind,” så må der jo være plads til kaskader af lys, når kriser, krig og klimakatastrofe splitter kloden ad. Men når vi alligevel bliver lidt mætte af at tage verden ind, så vender vi i stedet blikket mod os selv og de mere personlige skyggesider, som sikkert også kan trænge til lidt lys. Man skal derfor også møde op med nysgerrighed på andre end sig selv og viljen til at dele lidt ud af levede erfaringer og eksistentielle kvaler.