Ro
Kropsligt arbejde har en særlig evne til at skabe sanselige og transformerende øjeblikke i mødet med os selv og hinanden. Arbejdet er ofte filosoferende og vover sig ud i spekulative definitioner af den verden, vi lever i. Hvordan bevæger vi os i verden, og hvordan bevæger verden os?
På valget Ro arbejder vi med kroppen som udgangspunkt. Vi anvender kropslige øvelser og metoder fra forskellige bevægelsesbaggrunde og teknikker til at nærme os en kropslig ro.
Alle kroppe er velkomne uanset baggrund. Kurset er for jer (!), og I er med jeres personligheder, interesser og kunstneriske praksisser med til at skabe kurset i kombination med min passion for at dele ud af kroppens potentiale.
Vil du på rundvisning?
Har du spørgsmål til faget Ro på højskolen, kan du altid sende os en mail på kontakt@rofh.dk. Vi giver også meget gerne en rundvisning, hvor du kan se højskolen og høre mere om Ro og vores andre fag.