Skabelsen af Ømme Dage | Tender Days
Af RoFH - 21. december 2022 - FestivalFilmKulturKunstLedelse
Den sidste del af året på RoFH blev brugt på at afslutte de normale fag på og forberede vores debut på festivalen Ømme Dage | Tender Days. Her satte vi sårbarhed og trivsel i spotlyset med et nyt og ømt festivalprogram i Huset KBH.
Allerede i oktober tog vi de indledende tværfaglige skridt til Ømme Dage, og siden da har eleverne fra Ledelse fået alle ender til at mødes på en meget øm og omsorgsfuld måde. Det blev til to fantastiske festivaldage d. 8. og 9. december.
På plakaten havde vi bl.a. talk med Nina Rask, koncert med Elba og Ravi Kuma og en række spændende værksteder, hvor man kunne få ro på ved at snitte en julegave, hækle en hat eller opleve poetry slam. Næste år gentager vi oplevelsen i december 2023.