Rejs til Thy
FORORD
»Stille, hjerte, sol går ned, / sol går ned på heden, / dyr går hjem fra dagens béd, / storken står i reden. / Stille, stille, hjerte, sol går ned.« (Jeppe Aakjær, 1912. Højskolesangbogens nr. 582)
»Dagen står høj over Limfjordens vande, / bredning og sund og krinklet vig! / Sallingland, Thyland og andre lande / hilser hverandre med mågeskrig. / Og bonden går på sin agerjord / med blikket forynget af luft og fjord.« (Erik Bertelsen, 1939. Højskolesangbogens nr. 402)
I efteråret skulle Roskilde Festival Højskole have været på studietur til Thy. Rejsen blev pga. ny coronavirus aflyst af Kulturministeriet to dage før afrejse.
Inden afrejse havde eleverne på Naturkritik udgivet en smuk og alternativ rejseguide til Thy, trykt i 100 eksemplarer med Risotryk.
Selvom vi ikke kom afsted til Thy i denneomgang, så har vi alligevel valgt at publicere forordet her.
Ottehundrede meter fra Roskilde Festival Højskole ligger festivalpladsen. Normalvis ville turen over motorvejsbroen være med det ikoniske, orange telt i sigte. Teltet, der oprindeligt var en del af The Rolling Stones’ verdensturné, men i dag er synonym med Roskilde Festival, er erstattet af Testcenter Danmarks hvide telte. Billedet på den globale pandemi, der indgyder vemod i samme grad, som scenen normalvis indgyder lykke.
Hvor banalt det end lyder, er verden markant forandret sammenlignet med tiden før den skelsættende onsdag aften i marts, hvor Mette Frederiksen lukkede landet ned på grund af en virus, der ikke rigtig virkede bekendt for nogle af os. Kollektive kulturbegivenheder er de facto sat på pause. En regulær stopklods for det, højskolerne forsøger at facilitere, og den viden og erfaring vi som elever søger i et højskoleophold.
Den forventede tur med nattog gennem Europa til Venedig, en kulturhistorisk metropol, er blevet udskiftet med en (formodet) minibustur til Thy, hvis associationer for mange nok begrænser sig til Bakkedals slogan »Fra os i Thy«. Den evigt accelererende globalisering er abrupt blevet sat på pause, og vi må erkende at det at leve i en globaliseret verden er blevet markant mere besværligt i takt med, at landene i vid udstrækning har lukket grænserne omkring sig. Det betyder, at vi, som den rejselystne og udforskende generation Z, nu må se os nødsaget til at omstille os og finde alternativer til den noget nært obligatoriske 3-måneders dannelsesrejse rundt på det asiatiske kontinent. De sundhedsmæssige begrænsninger, coronapandemien har afledt, kommer i kølvandet på en øget opmærksomhed rettet mod jordomrejsernes økologiske fodaftryk.
Vi er blevet bedre til at sætte spørgsmålstegn ved de nærmest Netto-lignende priser, man har kunne finde flybilletter til. Vi har lært, at priserne ikke er i nærheden af at afspejle det massive aftryk, flyrejserne sætter på jordens ressourcer og klima, og dette har bragt begrebet klimaskam ind i bevidstheden hos vores rejselystne generation.
Derfor kan det være nødvendigt at omskrive rejsekatalogerne for de nyudsprungne sabbatister, der ønsker dannelsesrejser inden valget om den videre færd i livet skal træffes. Hvorfor tage til Påskeøen, når du kan opleve Dodekalitterne på Lolland, som en reklamekampagne for turisme i Danmark plæderede på de sociale medier i forbindelse med sommeren 2020. Galt eller genialt? Uanset hvad må vi se det nødvendigt ikke at opfatte de lange rejser som en selvfølgelighed og i langt højere grad kigge på de nære destinationer, når rejselysten skal imødekommes.
Med det for øje skal man passe på med at se højskolens forestående rejse til Thy som et andetvalg og måske nærmere se det som et vigtigt skridt mod en både sundheds- og miljømæssig forsvarlig rejsekultur. For Thy er mere end smør. Natur, kultur, mad, historie og alternative fællesskaber er alle med til at gøre Thy til et særligt rejsemål, der måske kan gøre selv de mest kritiske overbevist om, at de helt store oplevelser og kulturelle forskelligheder ikke nødvendigvis ligger en langdistanceflyvning væk.
Højskolekulturen og -sangbogen kan bidrage til udbredelsen af dansk natur og danske værdier i dens udvalg af sange og sagn. Særligt området omkring vestkysten, Limfjorden og Thy, er smukt beskrevet i Erik Bertelsens Blæsten går frisk over Limfjordens vande fra 1939. Netop ved at synge sange som disse og snakke om områderne ved samme lejlighed, kan der skabes mere opmærksomhed omkring destinationerne, hvilket potentielt kan åbne vores øjne for en helt anden side af landet, som vi ikke kender til.
Denne lille, ydmyge rejsepublikation, udarbejdet af sidefagsholdet Naturkritik, forsøger at fortælle den alternative natur- og klimakritiske historie om det forestående rejsemål, Thy. Den vil oplyse dig om, hvad Thy har at byde på – for kun ved at lade sig interessere for det geografisk nære, vil man rent faktisk forstå, hvad der venter. En nødvendighed i den nye verden, vi lever i.
Publikationen præsenterer alt fra historier om besættelsens natur hos hekse og Thylejrens første aktivister, over mangfoldigheden af plantearter og fugle i nationalparken, den helt særlige øl, Porse Guld, der sætter Thisted Bryghus på landkortet, til Alive Festivals interesse for natur, samt ikke mindst et essay om soldyrkelse i hedenskabens Thy.
Måske bliver du overbevist – og hvis ikke er du alt andet lige klædt lidt bedre på, inden turen går til Thy!
God fornøjelse.