Ring mig opFå en rundvisningBestil brochureTilmeld dig

Sune fra Hal 12: Den rullende redningsmand

Siden sensommeren 2019 har Sune Kristensen været den daglige leder af skatehallen Hal 12, der ligger solidt plantet i Roskildes Musicon-bydel. Med dybe rødder i miljøet kæmper han for at udbrede rullesport for unge og formidle den tilhørende skate-kultur, bl.a. som valgfagslærer på Roskilde Festival Højskole.

Her er vores naboer i Musicon

Musicon er en lille oase i Roskilde by, som rummer masser af kraft og livsglæde. Men hvad gør området særligt?

I faget Local storytelling på Roskilde Festival Højskole har vi i løbet af de seneste par uger produceret en række digitale portrætter af nogle af de lokale ildsjæle, der beriger os og resten af bydelen med deres skæve idéer og engagement.

Her fortæller Sune om sin baggrund:

Der sker en enorm udvikling, når man vælger at stille sig op på et bræt med hjul for at eksperimentere. Man får hurtigt en masse succesoplevelser ind under vesten, fordi du kan overskride dine egne grænser og udvikle dig i din egen fart.

Jeg har stået på skateboard siden midten af 80’erne, så skate-kultur har bare altid været en del af mit liv. At være her på Hal 12 er min mulighed for at give noget energi tilbage. Dengang jeg var ung, var der meget få tilbud til folk, der var interesserede i rullesport. Nu har enhver by med respekt for sig selv jo et ordentligt skateanlæg. Sporten vokser, og det kommer nok til at eksplodere. Når OL skydes i gang her i 2020, er skateboard kommet på menuen. Det er blevet en olympisk sport, og det regner vi med giver et løft. Selvorganiseret idræt taler rigtig meget til de moderne mennesker, vi har udviklet os til.

Det her er min mulighed for mig at give noget energi tilbage.

I 1988 deltog Sune Kristensen til det første danmarksmesterskab i rampe på rulleskøjter i Forum, København.

Rulleskøjterne fra mesterskabet står på kontoret, og det er stadig dette par, som Sune benytter, når han skal køre.

Jeg fik sidste år muligheden for at komme herud i Hal 12, der egentlig er et ret hærget sted. Da jeg startede, fik vi beskeden om, at vi havde til 2023, før hallen skulle rives ned, og der skulle bygges nogle nye flotte bygninger. Men i mellemtiden er det lykkedes mig at få samlet kommunikationen omkring hallen. Vi arbejder på at få gjort kommunen, Musicon og Roskilde Festival interesseret i at få renoveret og lavet en seriøs skatehal, som kan facilitere skate, rulleskøjter, løbehjul og BMX på et højt niveau – både nationalt, men også internationalt, så vi en dag kan afholde konkurrencer.

Min interesse er at lave Danmarks fedeste skaterhal, og vi har jo de fedeste frivillige.

Bevidsthed om krop og fællesskab

Vi er allerede et trækplaster for folk i Roskilde. Vores optælling fra december viser, at vi har 1147 medlemmer, hvor kun små 300 af dem kommer fra Roskilde. Så vi faciliterer allerede rullesport for hele oplandet og København. Folk kommer også fra Nordsjælland osv., og det er der jo en kæmpe mulighed i. Vi vil blomstre ved at samle os om at få hallen renoveret. Det er også derfor, at jeg har lagt så mange kræfter i, at den skal renoveres – for selvfølgelig skal den det. Min interesse er at lave Danmarks fedeste skatehal, og vi har jo de fedeste frivillige. Jeg er den eneste ansat, så vi er fuldstændig afhængige af foreningen og de unge, for at det her kan ske.

Lige fra jeg startede her, har jeg deltaget meget i de forskellige arrangementer i Musicon, og derved har jeg lært en masse søde folk at kende. Initiativet til ‘Skate’ som fag kom fra Roskilde Festival Højskole selv, men blev taget rigtig godt imod af os. Og så er det jo et plus, at vi kan få lov til at fylde hallen på et tidspunkt, hvor den ellers ikke bliver brugt. Der er rigtig mange mennesker, der har stillet sig op på et skateboard med stor succes – men bruger man det som fag på en højskole, får man også indøvet en bevidsthed om, hvad der sker, når man gør det. Med kroppen og med fællesskabet. Det betyder meget at omgås hinanden. Den nærhed, der er mellem os i Hal 12 og i Musicon-området, er afgørende for, at vi holder fast i den landsbystemning, vi har. Det synes jeg er vigtigt.