“Jeg vil ikke svømme med strømmen – jeg vil hellere skabe den”
For 20-årige Casper von Bülow er det ingen sag at bygge et blæret festivalanlæg, der kan spille lige så højt som lejren ved siden af. Hans drøm er at forandre verden som ingeniør. Men inden da vil han på Roskilde Festival Højskole for at møde nogle, der er mere kunstneriske og flippede end ham selv.
Portrætserie
Roskilde Festival Højskole slår dørene op for det første elevhold den 6. januar 2019.
Frem mod åbningen møder vi en håndfuld af de unge, der allerede har tilmeldt sig.
Vi spørger til deres forventninger — til højskolen, fællesskabet og fremtiden.
Når man træder ind på Casper von Bülows værelse i Hvalsø, hænger der et spejlvendt ur på væggen.
Viserne går mod uret, og alle tallene er vendt om. Det er helt skørt.
“Hvorfor ikke læse klokken spejlvendt og udfordre sig selv?” spørger han, mens tiden tikker baglæns uden besvær.
“Hver gang jeg kigger på det, skal jeg tænke mig om”, forklarer han.
Casper er 20 år gammel, og lige så livligt som de mørkebrune krøller sidder på hans lysende hoved, lige så snoede idéer popper dagligt op i pæren på ham.
“Jeg tror på, at jeg kan forandre verden. Og jeg tror på, at jeg kan gøre en forskel”, siger Casper.
Fedt at have en passion
Selvtilliden, der kendetegner hans kreative karisma, har dog ikke altid været så nem at få øje på.
Tidligere var en nørd én, der spillede rigtig meget computer, forklarer Casper. Det gjorde han også selv — især de populære spil ‘World of Warcraft’ og ‘League of Legends’.
“Og jeg gik i det tøj, som min mor havde købt til mig”, griner Casper.
Men efter at have været tre år på HTX i Roskilde, er hans tro på egne evner vokset. Det er fedt at være passioneret omkring noget, synes han — og Caspers mission er at ændre folks opfattelse af dét at være nørdet.
“Jeg synes, det er ærgerligt, at begrebet er blevet så negativt. En nørd er en person, der er dygtig og ambitiøs. Jeg elsker at sidde og forstå verden, og jeg gider ikke gøre noget halvt”, siger han.
Sabbatår efter gymnasiet
Det var på en helt almindelig togtur til Tølløse, at Casper fandt ud af, hvordan han kan få lov til at udvikle sit iværksættergen sammen med andre unge.
Casper havde aftalt at ses med sin kæreste Maja en aften efter arbejde. Vejret var efterårskedeligt, og for at fordrive ventetiden på stationen i Hvalsø surfede han rundt på sin mobil.
Der var kun gået et par måneder, siden Casper havde færdiggjort gymnasiet. Han havde hele tiden vidst, at han ville tage et sabbatår, inden han planlagde at søge ind som ingeniør på DTU. Men hvad skulle han bruge pausen på?
Jeg tror på, at jeg kan forandre verden. Og jeg tror på, at jeg kan gøre en forskel.
Han kunne selvfølgelig rejse ud i verden, tænkte Casper. Men han vidste ikke, hvor han skulle rejse hen. Desuden ville han gerne have flere penge at rejse for end dem, han kunne nå at skrabe sammen på et år som butiksmedarbejder i Flying Tiger.
Toget var stadig ikke ankommet, da Casper kom i tanke om en ny højskole i Roskilde. Venner og kollegaer var begyndt at snakke om den, og han havde selv set et par reklamer for den på Facebook.
Nu hvor han havde et ledigt øjeblik på perronen, klikkede han sig ind på højskolens hjemmeside.
“Da jeg havde læst første linje, var jeg solgt. Her var en højskole specialdesignet til mig”, fortæller Casper, der blev tiltrukket af fagene i ledelse og innovation.
Da han nåede frem til Maja, kunne Casper ikke tænke på andet end undervisningen og de mennesker, han snart skulle stifte bekendtskab med på højskolen. Der var bare ét problem.
“Det hele var pludselig faldet i hak — undtagen at skolen ikke var blevet bygget færdig endnu, og at der ville gå et helt år, før den åbnede”, fortæller Casper.
Nye sociale inputs
Men det var ventetiden værd, syntes han. Så den 6. januar 2019 starter Casper på Roskilde Festival Højskoles første elevhold nogensinde.
Det bliver grænseoverskridende på den fede måde, forudser Casper. Det er især mødet med dem, der er forskellig fra ham selv, som han ser frem til.
“Jeg glæder mig helt vildt til at blive opslugt af kreative projekter sammen med andre. Og jeg glæder mig til at udvide min horisont og få nogle andre sociale inputs end dem, jeg er vant til”, siger han.
Så det hele ikke bliver så ingeniør-agtigt, lyder det fra Casper.
“Jeg har nogle forventninger om, at dem, jeg skal på højskole med, er mere kunstneriske og måske lidt mere flippede end mig. Det bliver super sjovt at omgås nogle, som slet ikke ligner mig”.
Læs også: Sådan bor du på en højskole – 3 ting du bør vide om at bo på højskole!
Jeg glæder mig helt vildt til at blive opslugt af kreative projekter sammen med andre. Og jeg glæder mig til at udvide min horisont og få nogle andre sociale inputs end dem, jeg er vant til
Valget mellem HTX og STX
I folkeskolen var fællesskabet noget, Casper havde svært ved at forholde sig til. Han insisterede på at tænke ud af boksen og stille anderledes spørgsmål i timerne. Og når alle andre i klassen sagde ja, sagde han ofte nej.
“Jeg vil ikke svømme med strømmen — jeg vil hellere skabe den”, siger Casper, der husker, at han skrev afgangsprojekt i 9. klasse om gruppedynamikker og kampen for at passe ind.
Heldigvis kunne Caspers klasselærer Lars godt se, hvad Casper kæmpede med. Så han sørgede for at udfordre ham fagligt og sendte ham blandt andet til talent-camp og arrangerede fysikforsøg efter timerne.
De to kunne nogle gange bruge hele frikvarterer på at tale om de nyeste opfindelser inden for naturvidenskab. Eller diskutere, hvad definitionen på liv er.
Havde det ikke været for Lars, var Casper nok aldrig endt på teknisk gymnasium. Så havde han valgt STX ligesom de fleste andre.
“Jeg var så bange for blive dømt som nørd for evigt og være fanget i min folkeskolerolle”, siger Casper.
“Men det var den bedste beslutning, jeg længe har taget, at gå på HTX”.
Læs også: Vil du dannes med mig? 4 trin til skabelsesorienteret dannelse
Projektleder in the making
De praktiske og teoretiske færdigheder, som Casper fik med sig fra gymnasiet, bliver ofte omsat til projekter derhjemme.
På køkkenbordet i Hvalsø flyder det med tegninger, farvede tuscher og træ i én stor pærevælling.
Det er søndag eftermiddag, og selv om de har været til julefrokost aftenen før, er Casper og hans gode ven Mathias i fuld gang med at brainstorme. Det gør de jævnligt — plotter aftaler ind i kalenderen, hvor det eneste formål er at få nye idéer.
I dag gælder det udviklingen af deres fælles projekt ScrapWood. Kaffe og et par dåser med Faxe Kondi holder dem kørende dagen derpå.
“Lad os lave et lille og enkelt sortiment”, foreslår Mathias, mens de skribler løs på tykt tegneblokspapir.
ScrapWood går ud på at producere skærebrædder, vinholdere og lamper af spildtræ, som Mathias har adgang til gennem sit arbejde.
Selv om jeg godt kan lide at gøre ting selv, ved jeg godt, at jeg ikke kan det hele selv. At der er nogen, der er bedre til noget end mig.
Planen er, at Mathias bliver snedkermester, og at Casper bliver projektleder — en rolle, han befinder sig rigtig godt i.
“Selv om jeg godt kan lide at gøre ting selv, ved jeg godt, at jeg ikke kan det hele selv. At der er nogen, der er bedre til noget end mig. Som leder skal man have overblikket og sørge for, at alles potentiale bliver udnyttet bedst muligt”, forklarer han.
Caspers venner beskriver ham som en meget omsorgsfuld person, der sørger for at involvere så mange som muligt i sit liv og sine idéer.
“Der er mange, der jokker på andre for at få sig selv til at se bedre ud. Casper får sig selv til at se bedre ud ved at trække andre med op”, lyder det fra Mathias.
Føle sig fagligt hjemme
I tre år gik Casper den samme vej fra stationen i Roskilde til HTX langs Rabalderstræde. I løbet af gymnasietiden blev hans kamp for at passe ind i fællesskabet forvandlet til en faglig fest med mange nye venskaber.
“I starten tænkte jeg meget over, hvad folk syntes om mig. Men så blev jeg ligeglad. Jeg tænkte, at hvis der er nogen, der har et problem med mig, så må de have det”, siger Casper.
Han blev i 2.g udnævnt til elevambassadør, hvor han fik til opgave at promovere skolen på forskellige uddannelsesmesser i Region Sjælland. Her kunne Casper fortælle andre unge om sin tvivl omkring valget af ungdomsuddannelse.
“På HTX følte jeg mig med tiden hjemme blandt nogle, der var lige så passionerede omkring deres fag som mig. Det gav mig ro til at være mig selv”, fortæller han.
Backstage på Roskilde Festival
Hver dag på vej til skole gik Casper forbi den halvslidte, sorte bygning på hjørnet af Rabalderstræde, der udgør selve sekretariatet på Roskilde Festival. Hver gang fantaserede han om, hvordan der mon så ud indeni.
Da han i efteråret fik en rundvisning på Roskilde Festival Højskole, fik han endelig syn for sagen. Højskolens kontor ligger nemlig lige på den anden side af festivalsekretariatet.
Jeg kan slet ikke vente med at gå på en skole, hvor alting er bygget fra bunden. Måske kan jeg en dag være med til at lave en sjov opfindelse, der kan komme med på Roskilde
Da han blev ført gennem bygningen, fik han en vild følelse af at være backstage på Orange Scene.
“Jeg var helt starstruck. Indeni var der helt rent og fuld af prangende Roskilde-farver. Så sad bookerne måske lige og snakkede med Bruno Mars den dag?! Det var stort”, fortæller Casper.
På forstanderens kontor fik Casper lov til at skimme 3D-tegningerne af skolens bygninger. Han så, hvordan en gammel fabrikshal tager hastigt form som moderne højskole med plads til 100 elever. Selve rundvisningen ved Hal 10, hvor byggeriet er i fuld gang, gav ingeniøren i ham et kæmpe kick.
“Jeg kan slet ikke vente med at gå på en skole, hvor alting er bygget fra bunden. Måske kan jeg en dag være med til at lave en sjov opfindelse, som kan komme med på Roskilde”, siger Casper.
Tjek på udseendet
Indtil Roskilde Festival Højskole åbner om et år, vil Casper bruge tiden på at arbejde som lærervikar.
Hvis han selv kunne vælge, vil han allerhelst undervise i naturfag eller matematik. Men det er man ikke herre over, når der bliver ringet fra skolen klokken kvart i syv om morgenen. Så hvis der en dag står dansk eller tysk på skemaet, tager Casper gerne udfordringen op.
Selv om han ikke er lige god til alle fag, handler det om at udstråle selvsikkerhed i undervisningen, understreger han. Og så handler det som glad nørd om at have tjek på sit udseende — når nu ens mor ikke længere køber tøj til én, siger Casper med et glimt i øjet.
“Jeg har lige været ude og anskaffe mig en Fjällräven-kasket — så nu er jeg klar til at undervise i folkeskolen!”
Foto: Daniel Hjort
Fem hurtige
Hvilke tre ting ville du tage med på en rejse ud i rummet?
Min bedste ven Mathias; ’Hitchhiker’s Guide to the Galaxy’, fordi den har en virkelig god Monty Python-humor og giver et abstrakt billede på verden; og et multi-tool, der kan reparere alt på vores vej.
Hvad er dit bedste festivalminde?
Det var på Roskilde ’17. Jeg festede rundt en hel dag med to venner i forskellige camps med forskellige temaer og events. Senere tog vi til koncert med Bogfinkevej. Det var en magisk dag, fordi vi var fælles om at skabe den.
Hvem inspirerer dig allermest?
Min far. Det er sejt, hvordan han er blevet så god inden for it og programmering. Han har lært sig selv det hele og undervejs stolet på, at han kunne komme til at leve af det. Og så er han ikke bange for at tænke ud af boksen — ligesom mig.
Hvad er dit største håb for fremtiden?
At vi mennesker bliver bedre til at arbejde sammen. Det kan godt være, vi siger, at vi er gode til at samarbejde. Men i bund gør alle, hvad der er bedst for dem selv og deres eget land.
Hvis du kunne give verdens stats- og regeringschefer et godt råd, hvad ville du så sige til dem?
Hvis vi samarbejder om at løse de store problemer, kan vi bombe hinanden bagefter. Forstå mig ret: Hvis vi alle, både ledere og almindelige borgere, kunne arbejde sammen om at løse vores fælles problemer først, tror jeg, at vi ville vi komme problemerne til livs inden for en overskuelig tidshorisont.
