Ring mig opFå en rundvisningBestil brochureTilmeld dig langt kursusTilmeld dig korte kurser

Se programmer for sommerkurser 2024!

Hvad end du er til strik, kunst, fotografi, møbeldesign, keramik, sejlads eller ledelse, så har vi et program klar til dig for sommerkurserne i 2024, der foregår i uge 29-30-31-32. Vi glæder os til at holde sommer med dig!

Sommerkurserne på Roskilde Festival Højskole er et sammenkog af alle de særlige discipliner vi dyrker året rundt. Du kan fordybe i tidens nærværende håndværkstrends indenfor Strik, Møbeldesign, Keramik, Tryk på Tekstil, Maleri , Tegning og Fotografi eller dykke ned i Sorgens kreative potentialer. Vi har naturligvis også kurser i Ledelse indenfor Medledelse, Music Management og Social bæredygtighed og Ledelse.

Musikken er naturligvis også på programmet til sommer, hvor vi udbyder kurserne Sangskrivning og Sangskriver Camp. Er du mere til sommer i naturen, kan du se programmer for Permakultur, Sejlads, Træskibssejlads (hvor man kan erhverve sig duelighedsbevis) og Friluftsliv.

Kreativ sommer og dannelse på højskole

Sommerkurserne på RoFH er en uge med højskoleliv, fællesskab og fokus på kreativitet og personlig udvikling. Du bor i rummelig og lyse værelser og maden er en god kombination af sund forkælelse og bæredygtige nærende råvarer. I løbet er ugen er der morgensamlinger med fællesskang, sangaften, foredrag, bålhygge, koncert, aftenbio og afslutningsmiddag.