Ring mig opFå en rundvisningBestil brochureTilmeld dig

Åben foransættelse!

Bliv højskolelærer

Vil du være med til at starte en helt ny højskole, der kombinerer det bedste fra højskoletraditionen med det bedste fra Roskilde Festival? Vi søger dedikerede, alsidige og fagligt stærke undervisere, der ønsker at kaste sig ud i højskolelivet.

Her på siden finder du al den information, du skal bruge for at søge en stilling som fuld- eller deltidsansat højskolelærer på Roskilde Festival Højskole.

Stillingsprofiler

Vi søger både fuldtidsansatte, deltidsansatte og timelærere fordelt på hovedfag, almene fag, bevægelsesfag, sidefag og valgfag.

OBS: Søger du i første omgang kun en løs tilknytning som timelærer, gæsteunderviser og eller foredragsholder, behøver du kun sende ansættelsesbilaget, som du finder her. Send efterfølgende ansættelsesbilaget til den e-mail, der bedst repræsenterer din faglighed.

Nedenfor er anført en oversigt over de enkelte stillingsprofiler med link til de respektive stillingsopslag.

Musik

Ledelse

Medier og journalistik

Politik

Maker

Kunst

Almene fag

Bevægelse

Om RoFH

Her kan du læse om skolens værdigrundlag og formål, om fagene, om koblingen til Roskilde Festival, skolens faciliteter og omgivelser samt få et indblik i den daglige pædagogiske praksis og hverdag.

Idealerne bag

Hvilke værdier bygger vi på? Hvad er formålet? Hvad er vores vision?
Læs om idealerne bag Roskilde Festival Højskole.

Fag

Roskilde Festival Højskole bygger på de værdier og fagligheder, der hvert år skaber kulturbegivenheden Roskilde Festival. Det kommer især til udtryk i vores hovedfag. Højskolen er samtidig en bred, almen højskole, hvor det ved siden af hovedfagene er muligt at fordybe sig i en vifte af forskellige typer af side- og valgfag.
Læs om vores hovedfag og vores udkast til sidefag og valgfag.

Koblingen mellem højskole og festival

Perspektiverne og mulighederne er mange i forhold til at integrere Roskilde Festival i højskolens værdi-, praksis- og værkstedbaserede læringslaboratorium, og slægtskabet til Roskilde Festival tilføjer en særlig dimension til jobbet som højskolelærer på RoFH.
Læs mere om koblingen mellem højskole og festival.

Livet på højskolen

Få et indblik i den konkrete pædagogiske hverdag for lærere og elever.

Faciliteter og området

Læs om skolens bygninger, faciliteter og om bydelen Musicon.

At være højskolelærer

Læs vores bud på, hvad det indebærer, og hvad der er det særlige ved at arbejde og undervise på en højskole:

There is a crack in everything – højskolelæreren mellem frihed og forpligtelse

Ansættelsesvilkår

Løn efter aftale svarende til gældende vilkår på højskoleområdet.

Læs om løn og ansættelsesforhold på højskolerne.

Ansættelsen indebærer uregelmæssige arbejdstider herunder i forbindelse med begivenheden Roskilde Festival.

Få en mere generel indføring i, hvad det indebærer at være højskolelærer.

Som underviser refererer du til viceforstander.

Skolen råder over to familieboliger samt to små fleksible lejligheder. Du bedes anføre, om du har interesse i en af boligerne i ansøgningsbilaget, som vi beder dig udfylde og vedlægge din ansøgning.

Send ansøgning

Ansøgningsfrist

Mandag 23. juli 2018 (senest kl. 23.59)

Samtaler

Der vil blive afholdt samtaler i uge 35-38.

Musik: tirsdag d. 28. august
Kunst: torsdag d. 30. august
Ledelse: tirsdag d. 4. september
Medier og journalistik: torsdag d. 6. september
Politik: mandag d. 10. september
Maker: torsdag d. 13. september
Almene fag: tirsdag d. 18. september
Bevægelse: torsdag d. 20. september

Svar på ansøgning

Vi skal have besat mange stillinger, og selvom du ikke hører fra os umiddelbart efter datoen for afholdelse af samtaler, så kan vi måske bruge dig i en anden stilling. Vi tilstræber at svare så hurtigt som muligt, og du vil senest få svar på din ansøgning den 28. september, når den samlede ansættelsesproces er overstået.

Tiltrædelse

Fuldtidsstilling: 5. november 2018

Deltidsstilling: 5. november 2018 eller efter aftale

Timelærere: efter aftale

Krav til ansøgning

Ansøgningen skal rumme skriftlig motivation på en side til halvanden, dit CV samt 1-2 referencer/udtalelser.

Ansøgningsbilag

Udover motivation og CV skal du udfylde et ansøgningsbilag. Ansøgningsbilaget tjener det formål at give os indsigt i profiler, kompetencer og præferencer hos ansøgeren, der normalt først kommer frem under en evt. samtale. Alle oplysningerne giver os mulighed for at kunne besætte de enkelte stillinger med det samlede billede for øje.
Hent og udfyld ansøgningsbilag.

Send ansøgning

Afhængig af, hvilken stilling du søger, skal ansøgningen sendes til én af følgende mailadresse:

Musik: musikfag@rofh.dk
Kunst: kunst@rofh.dk
Maker: maker@rofh.dk
Medier og journalistik: medier@rofh.dk
Ledelse: ledelse@rofh.dk
Politik: politik@rofh.dk
Almene fag: almen@rofh.dk
Bevægelse: bevaegelse@rofh.dk

Kontakt og besøg

Spørgsmål til stillingerne

Vi anmoder om, at henvendelser vedr. stillingerne primært foregår via mail.

Telefontid

Da vi ansætter alle lærere på én gang, forventer vi rigtig mange henvendelser, og vi ser os derfor nødsaget til at begrænse telefontiden til nogle afgrænsede perioder:

Uge 26 kl. 9 – 16
Uge 28 kl. 9 – 16

Kontaktoplysninger

Jonas Møller, viceforstander
E:   jonas.moller@rofh.dk
T:   6166 3168

Jesper Øland, forstander
E:   jesper.oland@rofh.dk
T:   2887 4501

Besøg

Vi har desværre ikke ressourcer til at håndtere individuelle besøg i forbindelsen med ansøgningerne, men vi henviser til vores ‘åbent hus’ dage (se næste menupunkt).

Åbent hus

Vi oplever en stor interesse for vores skole, for området og for byggeriet fra borgere, kommende elever, samarbejdspartnere og ansøgere til stillinger.

Vi har desværre ikke ressourcer til at håndtere individuelle besøg i forbindelsen med ansøgningerne, men vi har planlagt to offentlige ’åbent hus’ dage, hvor forstander og viceforstander vil fortælle om historien, fagene, samarbejdet med festivalen og byggeriet.

I forbindelse med rundvisningen besøger vi området, skolens elevboliger og lærerboliger og der vil være mulighed for at se skolebyggeriet.

Torsdag den 28. juni fra kl. 16-18
Tilmeld dig til jesper.oland@rofh.dk

Fredag den 13. juli fra kl. 15-17
Tilmelding til jonas.moller@rofh.dk

Desuden er du altid velkommen til at besøge området og besigtige byggeriet udefra på egen hånd.